Debatindlæg: Politikere – der beder om en redegørelse om biogas-byggeriet – sov i timen

30. april 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Hans Lenger, Kværs, skriver:

Der er ikke nogen af jer i Byrådet, der kan bebrejde hinanden noget, fordi i har alle sammen stemt for biogasanlægget ved Kværs, uagtet der var og er en kæmpe modstand fra alle os borgere i området. Der var kæmpe modstand i form af borgermøder, underskriftsindsamlinger, bannerreklamer, inddragelse af advokat, klage til ankestyrelsen og flere klager, læserbreve med mere.

Til jer byrådsmedlemmer, der nu ønsker en redegørelse: I må sandelig have sovet i timen. Med den bevågenhed, der har været omkring byggeriet, har i forhåbentlig fulgt lidt med i byggeprocessen. Byggeriet af siloer har været i gang i over otte uger – en silo er i fuld højde og to andre er påbegyndt – og kan ses rigtig langt væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

I denne her sag mener jeg, at I som kommune, byrådsmedlemmer og forvaltning ikke kun skal være 100 men 150 procent sikker på, at alle tilladelser, svar fra miljøklagenævnet, tilkørselsveje med mere er i orden, inden man starter.

Borgmesteren siger på tv, der er begået nogle fodfejl, hvis det betegnes som fodfejl, kan jeg som borger i kommunen virkelig være bekymret, når der sker fejl.

Som borger tænker man, at beslutningen, om placeringen af biogasanlægget, var truffet af Byrådet inden dialogen med lokalområdet, og at vi borgere – den utrolig stærke gruppe ude fra Snurom/Kværs med Hans Jørgen Vaarbjerg i spidsen – ikke skulle have indflydelse på beslutningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med hensyn til placeringen er jeg ikke enig med jer. Sønderborg Kommune reklamerer på deres hjemmeside, ”når man kører fra Snurom mod Kværs, kan man til venstre se de flotte bakker,mini Østrig, som er opstået under istiden”. Nu kan man også se et halvt mini biogasanlæg til højre. Det hører bare ikke hjemme der.

Til Rikke Lock Harvig: Du skriver at placeringen er den rigtige ud fra et omfattende analysemateriale. Placeringen i Blans viste sig ikke at være optimal. Hvorfor var den ikke optimal?

Artiklen fortsætter under annoncen

Analysen er vel kommet med en begrundelse. Det kan ikke være afstanden til biogasanlægget i Glansager, det i Kværs bliver bygget under 10 km fra et af verdens største biogasanlæg i Kliplev. Du skriver også: ”Der har været mange klager, men mange var ude af proportioner. I har lyttet”, men i har måske ikke lyttet godt og rettidigt nok?

Jeg har også svært ved at forstå, at et så stort firma som Nature Energy kan misforstå en gravetilladelse og en byggetilladelse.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14 i Frivillighedens Hus i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og det koster […]

Læs mere...