Læserindlæg: Venlige tanker til flyselskabet DAT

Arkivfoto

Arkivfoto

18. juli 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Aase Nyegaard og formand for Teknik og Miljø, Peter Hansen, skriver:

Det var et chok for os alle, da Cimber Sterling sidste år måtte indgive konkursbegæring. En institution på egnen var væk, et afgørende led i vores infrastruktur og en stor arbejdsplads vaklede. I den situation var – og er – vi meget taknemlige over, at Dansk Air Transport straks meldte sig på banen og videreførte ruten mellem Sønderborg og København.

Erhvervslivet og private tog med åbne arme imod DAT, men gjorde også ret hurtigt opmærksom på, at der var ønsker om afgange på bedre tidspunkter og til lavere priser.

Artiklen fortsætter under annoncen

DAT’s tilbud lå lidt for langt fra, hvad kunderne havde været vant til hos Cimber.
At der i den situation melder sig en konkurrent på banen er kun glædeligt. Vi vil tro, at alle er tilhængere af de frie markedskræfters spil – hvor det er kunderne, der vælger de tilbud, de synes bedst om.

Men det ændrer ikke på, at både Sønderborg Kommune, det samlede erhvervsliv og alle andre kunder sender mange venlige tanker til DAT, som tog udfordringen op på et vanskeligt tidspunkt, og vi ønsker selskabet al mulig held og lykke med de ruter, som de nu vælger at satse på i stedet for.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...