Kom og følg affaldsindsamlingen på havnen i Gråsten

18. maj 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Næsten dagligt kan man læse om affald, der samles ind af frivillige både i naturen og i byerne. Vi forbrugere kan sagtens fragte en øl i rygsækken på Gendarmstien, men når øllet er drukket, så magter vi ikke at tage dåsen med hjem, skriver Folkebevægelsen mod affald i naturen i en pressemeddelelse.

Mundbind flyver med vinden, når de ikke stoppes rigtigt i lommerne – listen med alt det affald, der samles, er lang.

På søndag kommer turen så til havnebassinet i Gråsten, hvor det er spændende, hvad er der i årenes løb ’tabt’ i vandet af cykler, indkøbsvogne, bildæk og andre ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folkebevægelsen er så heldige, at dykkere fra Aabenraa Sportsdykkerklub ’gør rent’ under havoverfladen, Gråstenspejderne hjælper til på landjord og muligvis finder Gråsten Roklub et par kajakroere til hjælp på søsiden.

Det foregår søndag klokken 10– 14 på havnen i Gråsten.

Tag familien med en tur på havnen og bliv klogere på, hvad der gemmer sig på havets bund.

I ’Folkebevægelsen mod affald i naturen’ håber vi at gøre en forskel. Ikke kun med at samle affaldet ind, men i højere grad få os til at ændre vaner, have omtanke for naturen og dermed hinanden.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...