Skal du være gæst når TV Syd sender ‘Genforeningen LIVE – lidt forsinket’ fra Café Alsion?

Pressefoto: TV Syd

Pressefoto: TV Syd

22. maj 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Du har mulighed for at komme gratis med som gæst til TV Syds talkshow, ’Genforeningen LIVE – lidt forsinket’ i Alsion. Her kan man som gæst både se talkshowet live og se, hvordan en direkte tv-sending foregår.

Hvis du gerne vil deltage, så skal du BESTILLE EN GRATIS BILLET .

TV Syd-vært Søren Vesterby inviterer spændende mennesker på scenen i Café Alsion den 3. juni fra klokken 19:55 og det bliver til et væld af historier tilsat storskærm, musik og skuespil.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at sikre, at alle er på plads, når udsendelsen starter, så skal publikum møde senest 19:25, hvor dørene lukkes.

Publikum og TV Syd-seere kommer til at opleve  blandt andre vinderen af VM i synnejysk Marie Hess og poetry slammer Maylis Rossberg fra det danske mindretal på Sild, skriver TV Syd i en pressemeddelelse.

Du kan også høre historien om, hvordan fattige, dansksindede familier fik frataget opdrageretten over deres børn, som blev tvangsfjernet og overgivet til ’gode tyske familier’ under Den Store Krig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så vil fremtrædende personligheder diskutere, om mindretallene stadig giver mening her 101 år efter Genforeningen.

Sidst, men ikke mindst: Mange kender nok den sønderjyske duo, Mark & Christoffer. De to og deres guitarer står for aftenens musikalske indslag.

Husk at medbringe coronapas: Dokumentation for vaccination, negativ test maks. 72 timer gammel eller at man er tidligere smittet.

Mundbind er påbudt, med mindre man sidder på sin plads.

I cafeen er alle stole i cafeen placeret med en meters afstand og det skal respekteres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lukket for salg af mad og drikke.

 

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...