Fra lørdag klokken 16 kan du grænsehandle uden at gå i karantæne

21. maj 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Fra lørdag klokken kan danskere tage en tur over grænsen og handle uden at skulle gå i karantæne, når de kommer hjem.

Ud over Slesvig-Holsten er rejsevejledningerne ændret, så Udenrigsministeriet ikke længere fraråder ferierejser til de tre italienske regioner Sardinien, Venedig og Molise.

Derudover er der åbnet for rejser til hele Rumænien, regionen Burgenland i Østrig og Podkarpackie i Polen, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

I sidste uge blev der åbnet for rejser til dele af Spanien, store dele af Portugal og Malta. De fleste steder er der krav om en negativ test eller vaccination for at komme ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lempelsen i de danske rejsevejledningerne betyder, at de danske myndigheder ikke længere ser et problem i ferierejser, hvis smitten i en region i udlandet er på et lavt niveau. Et lavt niveau er færre end 50 smittede per 100.000 indbyggere.