To smittede medarbejdere betyder Syttende og baren i Hotel Alsik er lukket

26. maj 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

En medarbejder fra Syttende i Hotel Alsik er smittet med Corona og det samme er en ansat fra baren og det betyder, at både Syttende og baren er lukket.

“Vi kan åbne baren igen på lørdag og Syttende åbner i næste uge”, siger Alsiks direktør, John Ankjær, til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at der er ikke noget, der tyder på, at de to medarbejdere er blevet smittet, mens de har været på arbejde.

Samtlige medarbejdere fra Syttende og baren pcr-testes dagligt i de næste dage og andre ansatte får en ugentlig pcr-test og bliver også kviktestet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi passer rigtigt godt på vores gæster og også på vores medarbejdere. Selv om det har en stor omkostning at lukke to enheder på hotellet, så følger vi uden tøven smitteopsporingens anbefalinger til punkt og prikke. Det betyder, at alt barpersonale og personalet på Syttende er sendt hjem i selvisolation”, siger John Ankjær.

“Efter vi fik beskeden om, at medarbejdere var smittet fik vi lørdag fire podere fra Carelink ind og teste alle medarbejdere  og søndag testede en sygeplejerske igen alle medarbejdere”, siger John Ankjær og tilføjer, at alle medarbejdere skal gå med maske og der er sikret mere afstand på kontorerne, i kantine og andre steder.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...