I byen: Wunder-bar er stedet for de unge

22. juli 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Wunder-bar på Rådhustorvet i Sønderborg har virkeligt formået at trække unge mennesker indenfor til hygge og fadøl – og det står lysende klart, at der gøres meget for at byde på oplevelser.

Henrik Danekilde tænker hele tiden i nye tiltag, der gør det sjovt at besøge Wunder-bar.

Henrik Danekilde tænker hele tiden i nye tiltag, der gør det sjovt at besøge Wunder-bar.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har Skolernes Kamp, hvor elever fra ungdomsuddannelserne dyster mod hinanden og det kommer igen efter ferien, siger den ene af ejerne, Henrik Danekilde. Konkurrencen bliver tilført noget nyt og anderledes, så det bliver endnu sjovere.

– Og så skal vi have faste dage, hvor dygtige lokale musikere spiller i Wunder-bar. Det er alletiders for vores gæster og så er det selvfølgelig også fedt for de unge musikere, at de kan komme ud og spille for publikum, siger Henrik Danekilde. Som musik-tovholder har Wunder-bar Andrea Bruun, der både spiller selv og også arbejder ihærdigt på at finde steder, hvor lokale talenter kan spille live.

Artiklen fortsætter under annoncen

Henrik Danekilde ser ikke Buddy Holly, der satser på samme aldersgruppe, som en konkurrent. Nogle gæster foretrækker Buddy Holly, andre vil hellere være på Wunder-bar – og så er der dem, der veksler mellem de to steder gennem aftenen og natten.

Det havde været let for Martin Hugger Larsen og Henrik Danekilde, der er fælles om Wunder-bar, hvis de havde solgt billige øl hver eneste aften. Så var der nærmest garanti for, der ville komme et væld af gæster og bestille den ene fadøl efter den anden. Udover, at Wunder-bar har en “Fad-Club”, så er der faktisk ikke andre arrangementer, der har ordet øl med i underrubrikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Steven Redd Andersson og Henrik Danekilde, deles om dag- og aftenkonceptet i Wunder-bar.

Steven Redd Andersson og Henrik Danekilde, deles om dag- og aftenkonceptet i Wunder-bar.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi vil være Byens Bar, hvor sønderborgensere og turister kommer for at hygge sig med hinanden og få gode, sjove oplevelser, siger Henrik Danekilde. Han mener, det er vigtigt, at der sker forskellige ting, der styrker de unges sammenhold. Som Skolernes Kamp gør det.

Dagtimerne

I dagtimerne kaldes Wunder-bar for Bedste’s og her er det dagens ret, det drejer sig om. For blot 65 kr. kan der serveres en frisklavet frokostret, hvor det er de gode, gamle, danske retter, der sættes på bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere og flere sønderborgensere har opdaget, at på Bedste’s får man altid mad, der lige er tilberedt. Sten Redd Andersson bruger ikke varmeskabe og andre snedige ting, der gør arbejdet lettere.

– Frisklavet mad er nu en gang mere end lækkert end mad, der har været holdt varm i timevis, siger Bedste’s ejer. Dermed bidrager han til Wunder-bar-drømmen, der handler om at byde på gode oplevelser.

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...