Nyttigt kursus for familier – og kommende vandrere – der vil på oplevelse i naturen

Maria Todsen og Dea Larsen. Pressefoto

Maria Todsen og Dea Larsen. Pressefoto

29. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når man vil hente oplevelser i naturen og nyder at tage afsted en hel dag – eller i flere dage – så bliver det en større oplevelse, at man kan en række forskellige ting. Og Outdoor i Centrum er klar med et basis-kursus , der løber over tre dage.

“Kurset holdes fra den 2. til den 4. juli og det bliver med to vinkler, så der er noget for børnefamilier, der gerne vil ud i naturen og der er noget  for vandrere, der vil ud med rygsækken”, siger Dea Larsen fra Outdoor i Centrum. Hun har planlagt kurset sammen med Maria Todsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil fortælle om påklædning fra yderst til inderst og om sko og støvler”, siger Dea Larsen til SønderborgNYT. Hun fortæller, at deltagerne også lærer – helt uden problemer – at slå et telt op. Lærer, hvad man skal have med af kogegrej, madvarer og så videre.

“Vi viser, hvordan en rygsæk skal pakkes og hvad der skal i den. Det er vigtigt at have alt det med, som man skal bruge – men ikke så vigtigt er det, at der ikke er mere end det”.

Deltagerne får også lært, hvordan man tænder bål.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man kan få både mindre og større skader på ture ud i det blå og det grønne – derfor kommer der en instruktør fra Brand og Redning og deler ud af sin viden om førstehjælp i naturen”, siger Dea Larsen og fortæller videre, at på kurset skal man ud og gå.

“Men ikke mere end fem-seks kilometer om dagen”.

Der kommer en intro til tarps, som minder om en presenning og kan bruges som telt. Tarps må man stille op overalt i naturen – det samme gælder ikke med telte.

“Der er ikke lynlås i en tarps og derfor er den ikke et telt, så der er andre regler”

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan melde dig til i butikken i Perlegade eller finde kurset i Outdoor i Centrums webshop.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...