Handelsstandsforeningerne beder kommunen om penge

29. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vores Sønderborg har på vegne af de tre handelsstandsforeninger i Sønderborg, Nordborg og Gråsten ansøgt om økonomisk tilskud på i alt 750.000 kroner. Ansøgningen skal ses i lyset af Corona-situationen, som fortsat præger turisme- og handelsbranchen.

Ansøger oplyser, at pengene skal dække manglende kontingentindtægter og bruges på aktiviteter i de tre handelsbyer i løbet af sommeren – til glæde for borgere og turister.

Mange udenlandske turister kan fortsat ikke besøge Sønderborg-området i år. Ansøger oplyser, at pengene vil blive anvendt til at skabe aktive handelsbyer med henblik på at tiltrække danske turister og derved minimere tabt omsætning i butikkerne i årets turistsæson.

Artiklen fortsætter under annoncen

På det næste møde i Udvalget for Kultur, Idræts Handel og Turisme, skal politikerne tage stilling til, hvilket af de to forslag fra forvaltningen, de vil følge.

Det ene går ud på at give 500.000 kroner til Vores Sønderborg, 125.000 til Nordborg Handel og 125.000 til Gråsten Handel.

Det andet er at give et afslag.

Handelsstandsforeningerne har til formål at understøtte og optimere handelslivet i de tre byer. Foreningerne skaber sammenhold og samarbejde på tværs af butikkerne og planlægger tiltag og events som skal sikre, at handelsbyerne er attraktive og skaber gode handelsoplevelser.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...