Landbrugsstyrelsen i Augustenborg skal have ny direktør

1. juni 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Vicedirektør Louise Piester konstitueres med virkning fra den 1. juni i stillingen som direktør i Landbrugsstyrelsen, som har adressen på slottet i Augustenborg. Den afgående styrelsesdirektør, Jette Petersen, skal gøre tjeneste i en anden stilling i Fødevarestyrelsen.

”Jette Petersen har stået i spidsen for Landbrugsstyrelsen gennem en række år, hvor hele sektoren har oplevet store forandringer. Landbruget befinder sig i en opbrudstid, hvor branchen skal finde og implementere nye, grønne løsninger i de kommende år”, siger departementschef i Ministeret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Landbrugsstyrelsen har en helt afgørende rolle med at understøtte denne omstilling, hvor det er centralt med en stærk forvaltningskultur. Jeg takker Jette for hendes store indsats som direktør i en svær tid”.

For få uger siden fik Landbrugsstyrelsen meget alvorlig kritik fra Statsrevisorerne for ikke gennem 16 år at have kontrolleret udbetalingen af EU-støtte til landmænd.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om Jette Petersens fratrædelse er direkte afledt af den sag, skriver BT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen kan betyde, at Danmark skal betale et større beløb tilbage til EU.

Statsrevisorerne slog hårdt ned på, at styrelsen var blevet advaret af dens egne jurister om, at der var et probem.

Men styrelsen gjorde ikke noget ved det.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...