Den lokale dagligvarebutik er vigtig for tilflyttere

Glæde i Blans i 2018 over at der kan handles hos Min Købmand. Privatfoto

Glæde i Blans i 2018 over at der kan handles hos Min Købmand. Privatfoto

3. juni 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

En købmand vejer tungt for nye tilflyttere, viser stor flyttemåling fra YouGov blandt 2000 danskere og en ny million-pulje fra staten skal skabe flere lokale dagligvarebutikker med lokalt engagement og lokale kroner.

Ejendomsmæglerkæden home forudser, at landsbyer uden købmand i dag kan stå med et lille guldæg i hånden, hvis det lykkedes dem at få liv i en dagligvarebutik i byen.

”Der er ingen tvivl om, at indkøbsmuligheder har kæmpe betydning for en landsby. Købmanden er selvfølgelig et indkøbssted for en by, men det er også et mødested og arbejdsplads. Et omdrejningspunkt. Det betyder mere, end vi måske aner, siger Merete Lund Brock, home Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt andet er Min Købmand i Blans et godt eksempel på, hvordan de lokale borgere bakker op om den lokale dagligvarebutik, ved at købe andelsbeviser i butikken, så den kunne leve videre.

At det har stor betydning, om der er lokalt indkøb i nærheden, viser også en måling, som home har gennemført sammen med analysevirksomheden YouGov blandt godt 2000 danskere over 18 år.

Her blev folk bedt om at udpege, hvilke tre parametre for boligens beliggenhed, der betyder mest for deres boligvalg og her kommer ’tæt på indkøbsmuligheder’ ind, som det flest danskere har i toppen af prioriteterne, hvor hele 45 % har det på deres top tre i flyttebarometret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dagligvarebutikken er sammen med skolen, daginstitutionen, bussen og toget livsnerven i en by. Hvis noget falder fra, er der risiko for, at andet lider samme skæbne. Så flere butikker kan give nogle positive spiraler. Det er et betydeligt aktiv til at holde folk boende og til at trække nye folk til”, siger Merete Lund Brock og peger på, at det er godt for boligsalget og -priserne i et område.

Et nyt udspil fra Regeringen vil afsætte 18 millioner kroner til at skabe bedre muligheder for at åbne såkaldte borgerdrevne dagligvarebutikker i de danske landdistrikter.

Artiklen fortsætter under annoncen

En borgerdreven dagligvarebutik betyder, at byens borgere selv poster penge i projektet. Det kan for eksempel gøres til et anpartsselskab.

I udspillet er der lagt op til, at staten vil matche det beløb, borgerne selv har indsamlet. Har et lokalsamfund samlet 125.000 kroner ind, kan det ansøge om yderligere 125.000 kroner, dog med et loft på 400.000 kroner. Det skriver DR.dk.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...