X Factors Vilson Ferati: Hvis du synes du kan synge så tag til X Factor-casting næste fredag

3. juni 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 11. juni fra klokken 13 til klokken 19 er der X Factor pop-up casting på Kastanie Allé og tidligere X Factor-deltager Vilson Ferati fra Nordals siger, at hvis man kan synge, så er det en god idé at satse på at komme med i X Factor.

“Selv tog jeg direkte til audition, hvor jeg for allerførste gang sang for andre og det var en grænseoverskridende oplevelse. Men jeg kom med og det er jeg rigtig glad for”, siger Vilson Ferati til SønderborgNYT.

Sangeren fra Nordals kom på Martin Jensens hold.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Martin Jensen lærte mig meget – blandt andet at det at synge ikke bare er at synge. Man skal også have noget udstråling og personlighed”.

Vilson Ferati nåede pænt langt i X Factor.

“Jeg er glad for, jeg var med liveshowene og det har gjort, at der er rigtigt mange, der har ringet for at få mig ud og spille”, siger han. Drømmen er, at han en dag kan leve af sin musik.

“Men det tager tid, så jeg arbejder ved siden af”.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...