Naturvejlederne er klar med masser af aktiviteter

4. juni 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Gennem sommeren sørger Naturvejlederne for Natur- og miljøformidlingsaktiviteterne og de har hele 60 aktiviteter fordelt på de ni strande, hvor der er blå flag. Her vil de fortælle og formidle om og i det blå univers med rejehov, net, waders, dykkerdragt eller i en kajak.

”Vi inviterer alle med på tur, hvor vi viser og fortæller om det dejlige område, vi bor i, og hvor spændende havets og kystens natur er. Vi vil gerne give en større forståelse for vores fælles kystnatur, så vi ved, hvordan vi bruger den samtidig med, at vi passer på den”, lyder det fra naturcenterleder Andreas Hermann i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naturvejlederne Sønderborg åbner deres formidlingssæson lørdag den 26. juni på Lågmaj/Egernsund Strand. Det sker med en aktivitet som udvalgsformand Charlotte Riis Engelbrecht sætter i gang kl. 12.

”Vi glæder os helt vildt til en god sommer og til at sætte gang i de mange spændende aktiviteter. De kommer som gave efter gave i en tid, hvor vi ganske vist har været ude i naturen som aldrig før, men hvor fællesskabet har manglet, og hvor vi heller ikke har kunnet invitere til aktiviteter”, siger Charlotte Riis Engelbrecht, som er formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aktiviteten, der åbnes med, er en strandsafari. Her undersøges havets natur med rejehov og net – eller man kan deltage i det kreative strandværksted, hvor man kan fremstille en Blå Flag-mulepose med et fedt fisketryk, strandpostkort eller en strand-uro. I Vild Mad-strandkøkkenet kan man tilberede og smage råvarer fra havet og stranden.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...