Ny prognose forudser færre indbyggere i Sønderborg

7. juni 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

En ny ti-års befolkningsprognose forudser et fald i indbyggertallet i Sønderborg Kommune og hvis fremskrivningerne holder vand, vil indbyggertallet falde med 2,6 procent, hvilket svarer til 1.950 færre sønderborgensere om 10 år.

Prognosen viser også, at der bliver færre indbyggere i den erhvervsaktive del af befolkningen – i alderen 26-65 år. Her forventes et fald på 5,2 procent svarende til et fald på 2.283 erhvervsaktive.

Det er Danmarks Statistik, der står bag en befolkningsfremskrivning, som er med til at illustrere de muligheder og udfordringer, som de enkelte kommuner kan stå over for, eksempelvis i forhold til arbejdsmarkedet og ikke mindst boligmarkedet i de enkelte områder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Kategorien 25-65 år er ekstra interessant i forhold til vækstpotentialet, fordi det i en vis udstrækning afspejler kernearbejdsstyrken og det er også den aldersgruppe, der typisk er betydende for efterspørgslen på ejerboligmarkedet, forklarer Realkredit Danmarks cheføkonom, Christian Hilligsøe Heinig, der står bag analysen.

Ifølge Realkredit Danmark og ejendomsmæglerkæden home har Corona-krisen øget usikkerheden om de regionale befolkningsfremskrivninger.

”Pandemien kan meget vel give anledning til, at flere vælger de store byer fra og dermed en mindre urbanisering end ellers over de kommende år – blandt andet som følge af eksempelvis øget brug af hjemmearbejde”, siger boligmarkedsanalytiker i home, Henrik Hauthorn Jensen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

For mere end halvdelen af landets kommuner har den nye befolkningsfremskrivning i 64 af landets kommuner udsigt til en negativ vækst i kernearbejdsstyrken over de kommende ti år.

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...