Øvelse: Brandfolk skulle finde to personer i røgfyldte rum

15. juni 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften klokken 19 kom der en melding til Sønderborg Brand Redning – og den gik på, at der var bygningsbrand i butik på Elholm 5 i Sønderborg.

Brandfolkene, som reagerede på deltidsbrandmand Casper Wittes opkald, fik desuden at vide, der var tale om røgfyldte lokaler, at to personer måske var derinde og det samme var en gasflaske.

Heldigvis var det en øvelse, men det blev opgaven ikke mindre vigtig af.

“Vores beredskab skal virke og de ting, som vi øver igen og igen, de kører som ren rutine, når det er alvor”, siger Casper Witte til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brandfolkene rullede slanger ud og røgdykkerne gik ind i bygningen, der var så pakket med røg, at de intet kunne se – men måtte føle sig frem. De to personer og også gasflasken kom ud af bygningen.

Blandt brandfolkene var Andreas Bossen, som er frivillig brandmand i Gråsten og også deltidsbrandmand i Sønderborg.

“Det betyder, at jeg rykker med ud i Sønderborg, når jeg bliver alarmeret i arbejdstiden”, siger Andreas Bossen til SønderborgNYT. Han er ansat på Als Motor, som ligger tæt på brandstationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg snakkede med min chef om, jeg gerne ville stå til rådighed som brandmand i Sønderborg og han sagde, at vi kunne prøve af, om det gik med både arbejde og udrykninger. Indtil videre har det fungeret i tre år”.

En anden deltidsbrandmand er Anders Ejgaard, som ikke skulle bede sin chef om lov til at rykke ud, når brandalarmen går. Han ejer selv bilplejefirmaet Ejgaard Detailing.

“Det er en del år siden fik fik brandmandsuddannelsen og det giver rigtig god mening at bruge den. Mine kunder ved, jeg er deltidsbrandmand og derfor ikke altid er i firmaet”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vigtigt for beredskabet, at der er både frivillige og deltidstid-brandmænd, som er klar til at smide, hvad de har i hænderne og rykke ud, når der er brug for hjælp.

“Og vi har brug for, at flere melder sig”, siger Casper Witte.

Du kan SE BILLEDER HER .

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...