Wohlenberg åbner delikatessebutik i Perlegade

Jacob Moos, Steffen Nielsen og Martin B. Christiansen

Jacob Moos, Steffen Nielsen og Martin B. Christiansen

15. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra august kan du købe lækkert hjemmebagt brød, mel, ost, skinke, pølser og andre lækre specialiteter i Wohlenbergs CHEFs DELI, som åbner i Perlegade. Det er de gode råvarer og den bedste kvalitet, det skal handle om – og tanken er, at du nyder lækkerierne derhjemme eller ude i det fri.

“Og der lægges vægt på lokale råvarer og også lækre specialiteter fra Napoli og andre steder”, siger Steffen Nielsen, som skal i front i den nye butik. Han føler sig sikker på, at rigtigt mange vil sætte pris på virkeligt godt og friskbagt brød.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Siden vi overtog Wohlenberg, har vi haft en plan om et ekstra ben til butikken og vi er enige om, at CHEFs DELI med Steffen Nielsen, som er uddannet kok og også har været hos Skærtoft Mølle, er det helt rigtige. På den måde holder vi fast i den kvalitet, som Wohlenberg står for”, siger Martin B. Christiansen, som har Wohlenberg i partnerskab med Jacob Moos.

“Vi synes, at dejligt hjemmebagt brød og delikatesser spiller fint ind i Wohlenberg, hvor vi har de dejlige vine og øl, som kan nydes til maden”, siger Jacob Moos til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg tror virkeligt på, at der mangler netop en delikatessebutik, hvor der sælges varer af den allerbedste kvalitet. Og så glæder jeg mig til at arbejde med brød og også få brug for min kokkeuddannelse”, siger Steffen Nielsen.

I juli rykker håndværkerne ind i lokalet og håbet er, at CHEFs DELI åbner i løbet af august måned.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...