Højskole er en lidt speciel måde at bruge sin ferie på. Det er det, fordi fællesskabet på højskolen er det bærende i oplevelsen – man bidrager til helheden og får det hele mange-foldigt igen. På en måde bliver den enkelte til en del af noget, der er større end den enkelte selv – og det herlige ved højskoler er, at her mødes mennesker, som de nu en gang er.
Alle er lige uanset uddannelse, indtægt og alder. Det siges med ordet folkelighed, der gøres mere tydeligt af at blive delt: Folke-lighed.
Præcis det med at højskoler er åbne for alle, er det vigtige for Grundtvig, der for mange år siden tænkte tanker om, hvordan danskerne blev klogere på sig selv, samfundet og livet. Højskolerne ligger som fyrskibe, der opliver og oplyser, viser at lyset ikke blot er for de lærde.
På Grundtvigs tid handlede det mest af alt om at gøre den brede befolkning klogere på samfundet, dét at være dansk og på demokrati. Og ser man højskolen som et samfund i samfundet, så er der brug for demokratisk tankegang, fordi alle skal være der – uanset om de andre er, som den enkelte synes, de skal være eller ej. I det tætte fællesskab og gennem dagenes programmer og oplevelser, bliver højskolekursisterne klogere på hinanden og dermed sig selv.
Fart over feltet
På Idrætshøjskolen i Sønderborg hyggede børnene sig udendørs, mens forældrene sang lystigt fra Højskolesangbogen og lagde ører til foredrag. heldigvis blev de mange voksne sendt udendørs, hvor der blev leget en række kondikrævende og morsomme lege. Blandt andet blev der øvet i den sønderjyske disciplin: Smugleri.
– I skal smugle sølv og diamantstøv, som i skal sælge til nogle hælere. Uheldigvis vil politiet jagte jer, når i begiver jer afsted med den kostbare last, siger instruktørerne. Konklusionen blev, at børn er dygtigere smuglere end voksne.
Se billeder fra IHS: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.413488905438129.1073741864.271358109651210&type=1
