Erfaringer fra ProjectZero bredes ud i andre kommuner

25. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Et nyt samarbejde mellem tre kommuner og private aktører, der skal sætte skub i energieffektiviseringer og varmekonverteringer i boliger, bygger på erfaringerne fra ProjectZero om, hvordan boligejerne motiveres til at gennemføre energibesparelser.

Det er kommunerne Skive, Middelfart og Helsingør, der med støtte fra Energifonden, går ind i et tæt samarbejde med Videncentret Bolius i projektet grønbolig.nu for at få boligejerne i deres kommuner til at sætte gang i energieffektivisering.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det glæder mig, at andre kommuner nu kan få gavn af de mange erfaringer vi har gjort i Sønderborg siden 2007. Erfaringerne bygger på kommunikationsindsatser og forpligtende samarbejder mellem bygge- og installationsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, ejendomsmæglere og pengeinstitutter med ambitioner om at motivere boligejere til at energirenovere deres boliger, som står for omkring 40 procent af CO2-udledninger”, siger Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet bygger videre på de positive erfaringer, der er opnået gennem ProjectZero, hvor områdets koordinerede indsatser har skabt større deltagelse og energibesparelseseffekter end tidligere set i andre danske kommuner.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...