På lørdag er der igen Torvedag på Kastanie Allé

30. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

6400Torvedag er et forsøg på at genoplive tidligere tiders torvehandel i Sønderborg, hvor lokale producenter og forædlere af lokale råvarer samles i et område med deres stader. Det giver på den ene side mindre handlende mulighed for at generere et salg uden at skulle købe eller leje butikslokaler – på den anden mulighed for at købe lokalt producerede og forædlede fødevarer med mere, skriver Sønderborg Kommune.

På lørdag er boderne igen på plads på Kastanie Allé, hvor der kan købes frisk frugt og grønt, honning og bivoksprodukter, marmelade og syltetøj, urtesalt, saft, håndlavede ting af træ og beton, friske og røgede fisk, håndlavet sæbe og olivenolie.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Årets første torvedag i juni gik over al forventning. Det var et godt valg at flytte torvedagen fra den første til den anden lørdag. På den måde understøttede Vores Sønderborgs Markedsdage og 6400Torvedag hinanden, der var virkelig mange mennesker i byen, og min oplevelse er, at alle nyder det supplement til gadebilledet og shoppemulighederne, som torvehandlen giver”, siger Charlotte Riis Engelbrecht, formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...