Faisal Shojai er ny spidskandidat for Radikale Venstre i Sønderborg

Faisal Shojai. Pressefoto

Faisal Shojai. Pressefoto

16. juli 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Faisal Shojai er netop valgt til ny spidskandidat for Radikale Venstre i Sønderborg ved partiets opstillingsmøde, der fandt sted onsdag. Faisal Shojai har en ung, stærk, og grøn profil, som er klar til at gøre en forskel for hele Sønderborg kommune.

“Fællesskabet er vigtigt for mig. Jeg vil derfor kæmpe for, at vi i hele Sønderborg Kommune bliver gode til at inddrage hinanden i fællesskabet, både i det nære og på rådhuset”, fortæller Faisal Shojai i en pressemeddelelse om sin motivation til et kandidatur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover indtager miljøet også en stor plads i hans hjerte:

“Det er også vigtigt for mig, at kommunen er et dejligt sted at bo, ikke bare til næste valgkamp, men om 20, 30 og 50 år, derfor skal vi have storslået natur og passe på vores miljø”, siger Faisal Shojai, der til dagligt arbejder med miljø i Aabenraa.

Sønderborgs tidligere medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Nils Sjøberg, har været Faisal Shojais sparringspartner op til opstillingen, han ser frem til at føre valgkamp sammen med Faisal Shojai, hvor han selv stiller op til Regionsrådsvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kender Faisal Shojai som en dygtig, engageret og visionær person. Der er altid hold i det han laver. Faisal Shojai har arbejdet hårdt for at blive ingeniør. Jeg ser derfor meget frem til samarbejdet  for at styrke ProjectZeros arbejde for klimaet. Og også integrationen, øget borgerinddragelse og en styrkelse af fællesskaber bliver en del af vores dagsorden.” siger Nils Sjøberg.

Faisal Shojai er 32 år og uddannet bygningsingeniør. Han er født i Kabul, Afghanistan, og kom til Augustenborg, hvor han bor i dag, for 20 år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgs Radikale Venstre ser frem til et brag af en valgkamp, hvor Faisals navn og mærkesager skal gøres kendt på rekordtid. Hvis EM 2021 har lært os noget. Så tilhører året de undertippede, skriver partiforeningen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...