Debat: PLO skal leve op til aftalerne om drift af Lægevagten

27. juli 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann Petersen, Socialdemokratiet, skriver:

I sommervarmen har der i pressen været flere historier om lange, ja urimelig lange svartider hos lægevagten i Region Syddanmark. Dette er på ingen måder acceptabelt og i direkte modstrid med den kontrakt, som regionen har indgået med PLO – Praktiserende Lægers Organisation – der driver Lægevagten på vegne af Region Syddanmark.

Derudover har Danmarks Radio tidligere afdækket, at enkelte læger har haft vagter i op til 60 dage i træk – uden fridage – hvilket i høj grad øger risikoen for fejlskøn.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund heraf har jeg på vegne af socialdemokraterne bedt regionens forvaltning om en redegørelse og forslag til tiltag, der kan sikre, at PLO lever op til kontrakten og at ingen læger arbejder uansvarligt længe.

På sigt skal vi overveje en anden ordning, som sikrer en mere stabil og sikker drift i Lægevagten.

En mulig løsning herpå kunne være samme ordning, som man har indført i Region Hovedstaden, hvor det er fastansat personale, som driver lægevagten.

De nuværende tilstande med manglende kontraktopfyldelse og lange arbejdsperioder kan ingen være tjent med.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...