KV21: Venstres Ellen Trane Nørby og Jakob Ellemann Jensen farver byen blå

16. august 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Tirsdag farves Sønderborg blå, når Venstres formand, Jakob Ellemann Jensen, Venstres borgmesterkandidat Ellen Trane Nørby og en række af Venstres kommunalvalgskandidater er til at træffe på gåtur og besøg rundt i Sønderborg. Besøget markerer også, at der præcis er tre måneder til kommunalvalget, tirsdag den 16. november.

“Vi maler symbolsk Sønderborg blå her præcis tre måneder inden kommunalvalget. Der er nemlig brug for et nyt politisk styre og en ny borgmester i Sønderborg, der kan genskabe Sønderborg som en attraktiv tilflytterkommune”, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal styrke vores skoler, og sikre tid til børn og bedre muligheder for unge. Løfte ældreområdet med frit valg og muligheder. Og så skal vi stille krav om, at de mange udlændinge med ikke vestlig baggrund, der i dag er på passiv forsørgelse, kommer i arbejde og bidrager til vores område. I Venstre vil vi også skære ned på det kommunale bureaukrati, så pengene i stedet kan bruges på kernevelfærd og på at skabe private arbejdspladser og vækst og udvikling i alle dele af vores skønne kommune”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen rundt i byen starter ved Alsik 14.35 og går via Helgolandsgade op til Rønhaveplads, ned gennem gågaden Perlegade til Rådhus Torvet og ned af trappen til Sdr. Havnegade.

Kl 15.15-15.45 er besøg og samtale med ejerne af Iskonditoriet.

Kl 15.45 går turen op ad Brogade til Rådhustorvet og nedre del af Perlegade, ned af Jernbanegade, Kastanie Allé, Borgen og derfra til Bella Italia, hvor gågadeaktionen slutter.

Kl 16.30 Jakob Ellemann og Ellen Trane Nørby besøger Bella Italia til en snak om de massive problemer de har oplevet med corona-kompensationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På turen bliver Ellemann-Jensen præsenteret for en række politiske emner og problemstillinger, der gør sig gældende i området. Besøget vil i den forbindelse sætte spot på den igangværende lokale udvikling i forhold til turisme, transport og erhvervsliv.

Besøget indledes med en rundvisning på Dyvig Havn ved Bent Larsen og en dialog om udviklingen af området, samt generelt om udviklingen af Nordals.

Fremtiden er også et fokuspunkt for næste stop på turen, hvor direktør for Nordborg Resort, Niels Feerup, fortæller om ferieresort-projektet på Nordals, der forventes at tiltrække 200.000 turister til Als årligt og skabe ca. 300 arbejdspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Besøget kommer også forbi Sønderborg Lufthavn. Her vil bla. bestyrelsesformand for Alsie Express, Lone Koch og direktør for Sønderborg Lufthavn, Christian Berg, fortælle om de to virksomheder og der vil blive fortalt om visions- og udviklingsplanerne for lufthavnen.

Transport vil også være emnet for et møde, hvor bl.a. Als-Fyn-broen, som Folketinget før sommerferien har givet grønt lys til en forundersøgelse af, vil blive diskuteret. Forureningen af Himmark Strand og den forestående oprydning vil også blive drøftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Besøget fortsætter derefter med at farve byen blå og med besøg hos to lokale erhvervsdrivende, Iskonditoriet og Restaurant og Hotel Bella Italia i Sønderborg, hvor snakken vil gå på iværksætteri, men også de urimelige vilkår især Restaurant og Hotel Bella Italia har oplevet under coronakrisen i forbindelse med et ejerskifte og et dertil ændret cvr-nummer, der har ført til at Erhvervsstyrelsen ikke vil yde virksomheden corona-kompensation.

Dagen afsluttes på Benniksgaard i Rinkenæs, hvor ejer Mads Friis viser rundt og fortæller om virksomheden, der nu er Sønderjyllands største målt på antallet af senge. Også her vil coronakrisen og hvordan vi kan styrke turisme være i fokus.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...