Sønderborgs CO2-indsats skal trække inden- og udenrigs tilflyttere til kommunen

20. august 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det kan være vanskeligt at sætte ord på, hvad der gør Sønderborg-området attraktivt, når der skal tiltrækkes international og national arbejdskraft.

Derfor har erhvervslivet i Sønderborg Kommune siden 2017 haft adgang til en markedsføringsværktøjskasse, som netop sætter ord og billeder på, hvad der er det unikke ved området. Konkret har virksomhederne adgang til tekster, billeder, foldere og designelementer, som tager afsæt i Sønderborg-områdets tre styrkepositioner: Storby i naturen, Grænseland og Handlekraft, skriver Erhvervsudvalget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu udvides materialet med yderligere tekst og fotos, som sætter fokus på den stærke klimaomstilling, hvor Sønderborg Kommune er i front. Specielt tages der afsæt i de gode resultater for at nedbringe CO2-udslippet, hvor man i Sønderborg Kommune nu er over halvvejs med at blive CO2-neutrale.

”Klima og bæredygtighed er virkelig kommet på den globale dagsorden. Da Sønderborg-området er frontløber indenfor dette felt med en målsætning om CO2-neutralitet i 2029, er det vigtigt at få det med i markedsføringsmaterialet.”, siger Heidi Frederikke Jørgensen fra Erhvervsudvalget.

29. april 2024 Erhverv, Sønderborg

eCo Solutions har fejret sine første 20 år

29. april 2024 Erhverv

eCo Solutions, en førende leverandør af IT-løsninger til virksomheder, har netop fejret 20 års jubilæum. Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Jesper W. R. Ibsen med det formål at hjælpe virksomheder med at øge deres IT-anvendelse og udnytte digitalisering optimalt. Dagen markerede en milepæl for virksomheden, og den blev fejret med venner, kunder og forretningsforbindelser. […]

Læs mere...