Mød ‘strikke-rebellen’ Mette Larsen

Mette Larsen. Pressefoto

Mette Larsen. Pressefoto

28. august 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Elsker du at strikke, men du har lyst til at prøve noget nyt – give slip på regler og alt, hvad du har lært om, hvad man kan og ikke kan inden for strik?

Så kan du nu blive klogere, når strikke-rebellen Mette Larsen på torsdag fra klokken 19 gæster biblioteket i Hørup.

Her fortæller hun om det grænseløs strik.

Det grænseløse strik er en strikkeform uden opskrifter, hvor kreativiteten og fantasien flyder frit.

Mette Larsen vil fortælle om, hvordan hun fandt frem til strikkeformen, da hun efter en periode med stress og udbrændthed måtte se livet på en ny måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Strikke gør hun stadig. Bare på sin helt egen måde, skriver biblioteket

Mette Larsen fra Blans deltog i 2015 i Den Store Strikkedyst.