KV21-Debat: SF-kandidat efterlyser kvalitetskontrol af udliciterede opgaver

1. september 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Bjarne Eliasen, SF, skriver:

Når jeg cykler rundt på Als kan jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvordan underlaget, asfalten, er. Det kan være en noget blandet fornøjelse. Nogle steder ualmindelig slidt og hullet, andre steder fin ny asfalt. Jeg har endnu ikke fundet nogen linje i, hvordan prioriteringen er, men nogle gange undrer jeg mig over, at lige her er fin ny asfalt, for tilsyneladende er det langt fra alfarvej og andre gange er det en efter min opfattelse en ret brugt vej, som er ualmindelig hullet. Cykelstierne er et kapitel for sig selv. Men også her oplever jeg en svingende kvalitet, hvor selv ret nye cykelstier kan være meget ujævne med sløsede overlapninger og ukrudt på vej op gennem den næsten nye asfalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunen har ‘selvfølgelig’ udliciteret området, så den vil nok melde hus forbi, hvis den blev spurgt. Asfalt firmaet har jeg heller ikke spurgt, men det må da have en overordnet plan for hele kommunen. En plan som jeg bare ikke har gennemskuet. Måske fordi jeg mest cykler på Als og kommunen er jo stor.

At området er udliciteret skyldes altid, at byrådet tror, de kan spare penge på området. Men de fleste gange går det lige modsat. Egentlig utroligt, at byrådet ikke kan gennemskue, at det er umuligt at få udført det samme arbejde, når et firma, udover de udgifter kommunen også havde, skal tjene penge. Resultatet er oftest, at medarbejderne skal arbejde hurtigere og kvaliteten af arbejdet bliver derefter.

Artiklen fortsætter under annoncen

De ting jeg har undret mig over og de ting jeg finder sløsede, må byrådet da have kontrol med. Et hvert udbudsmateriale indeholder en kontrolfunktion. Er den udformet for slapt eller bliver den ikke udført?

Jeg ved det ikke, for jeg sidder ikke i byrådet, men hvis det bliver tilfældet efter valget den 16. november, så er det vigtigt for mig at få indsigt i og indflydelse på sådan en opgave.

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Cyklist i solouheld

5. maj 2024 112

Søndag middag væltede en 19-årig mand, som kørte på cykel pludseligt på Skovvej i Sønderborg. “Han begyndte at få kramper”, siger et vidne til SønderborgNYT og tilføjer, at det kan være et epilepsianfald. Politiet kom også til stedet og det samme gjorde en ambulance. “Den unge mand blev kørt til sygehuset, men det lader ikke […]

Læs mere...