Find eller få syet den helt rigtige brudekjole hos Mari Lou

4. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Perlegade er der nu åbnet et sy- og designstudio, Mari Lou, hvor kvinder kan få syet deres brudekjole – eller måske finde en brugt i butikken. Og for at sikre, at de kommende brude får den allerbedste service, så skal man bestille tid.

“Ved at bestille tid, så får den kommende brud hele butikken for sig selv. Og hun kan fint tage veninderne eller måske sin mor med og de kan sidde og nyde et glas bobler, mens der prøves brudekjoler”, siger Mari-Louise Grubbe Møller, der har butikken sammen med Maeiken Vilhelm.

Artiklen fortsætter under annoncen

De begge er uddannede designteknologer og Meiken Vilhelm har også en skrædderuddannelse.

“Kvinder kan komme ind og ‘bygge’ deres egen galla- eller brudekjole, hvor de selv vælger stofferne og designet”, siger Meiken Vilhelm.

I lokalet står der symaskiner og de bruges flittigt.

“Vi syr nyt og vi forandrer også brugt tøj, så det bliver smart igen”, siger Mari-Louise Grubbe Møller og tilføjer, at om lørdagen er døren åben for alle mellem klokken 10 og 12.

De to kvinder satser deres opsparing på at blive selvstændige og begge føler sig sikre på, at der kommer kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er ikke rigtigt andre steder i Sønderborg, hvor man kan finde brudekjoler og vi tror, at kommende brude gerne vil slippe for at køre til Tønder eller andre steder. Vi synes også, at vi dækker alle behov, når vi retter nye brudekjoler til, forandrer brugte kjoler og syr nye fra ‘bunden’ – helt efter kundernes ønsker”.

Du kan læse mere – og også bestille tid – på Marilou.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...