Få et gratis fodtjek på Fodens Dag

Arkivfoto

Arkivfoto

8. september 2021 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

På Tangshave i Nordborg giver Fodens Dag – torsdag den 16. september – mulighed for at få et gratis fodtjek af fodterapeuterne Connie Bonde, Ulla Steen og Pia Pallumblad, der giver gode råd om trætte, slidte og skæve fødder.

Især mange diabetespatienter bør være særligt opmærksomme på deres fødders sundhed, da fodsår hos både type 1- og type 2-diabetikere er en komplikation, der skal tages meget alvorligt. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, som i sidste ende kan føre til amputationer. Undersøgelser viser desværre, at hver tredje diabetespatient forsømmer at gå til regelmæssig undersøgelse og behandling hos en fodterapeut, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er sikkert mange, der mener, at fodterapi kun er noget for ældre mennesker. Det er ikke korrekt. Faktisk har de færreste en neutral fodstilling – de fleste har i mindre eller svær grad forkerte fodstillinger, der kan medføre smerter i knæ, hofter og ryg. En fodterapeut kan ved et fodtjek nemt fastslå fodstillingen hos den enkelte og fejlstillinger kan ændres med specielle indlæg og træning.

Adskillige sportsfolk har fået forbedret deres præstationer, efter det blev erkendt, at de havde behov for indlæg i deres sko.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...