Alsisk Parti er klar til underholdende valgkamp

8. september 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Frontfiguren i Alsisk Parti er klar til at rykke ud til valgkamp og for at sikre, at det bliver underholdende, så tager han sit orgel med, så han også kan give et par sange.

“Jeg synes ikke rigtigt, det tiltaler mig at sidde i et panel til et eller andet vælgermøde og høre partierne kritisere hinanden”, siger Bruno Clausen til SønderborgNYT.

Derfor har han bestemt, at foreninger, plejecentrenes frivillige og alle andre bare kan ringe på 2941 4662, så kommer han på besøg og fortæller, hvad det er, som han vil arbejde med, hvis han får stemmer nok til at få plads i Rådhusets byrådssal.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når jeg har gjort det, så spiller og synger jeg – og dermed bliver det slet ikke kedeligt”, siger Bruno Clausen.

Bruno Clausen har i årevis interesseret sig for ældrepolitik – og i de seneste fire år har han været en del af Ældrerådet.

“Jeg har god føling med de ældres vilkår og der er ting, som jeg mener, skal være bedre”, siger Bruno Clausen. På valgprogrammet står der også, at Als skal være en republik, så alsingerne selv bestemmer alting.

“Det er slet ikke realistisk, men tanken er sjov”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...