Flertal i Teknik- og Miljøudvalget bakker op om moske på Porsgrunnsgade

9. september 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen modtog i november 2019 en ansøgning om at ændre anvendelsen af ejendommen Porsgrunngade 2 i Sønderborg til Den Arabiske Forenings foreningsaktiviteter.

Ejendommen ligger i et område, som i den gældende kommuneplanramme er udlagt som boligområde.

Forvaltningen vurderer derfor, at den pågældende anvendelse er i strid med kommuneplanen.

Tirsdag var der møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor et flertal af folkevalgte besluttede sig for, at der skal laves en lokalplan for Porsgrunnsgade 2, som slår fast, der skal laves en tilladelse til foreningsaktiviteter i bygningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

For stemte: Socialdemokraterne Ganeswaran Shanmugaratnam, Erling Taul Jensen og Kristian Beuschau samt Dieter Jessen fra Slesvigsk Parti.

Imod stemte: Aase Nyegaard fra Fælleslisten, Stefan Lydal, Dansk Folkeparti og Tage Petersen fra Venstre.

“Vi synes det er ærgerligt, at et flertal bestående af Socialdemokraterne og Slesvisk Parti ønsker at lovliggøre forholdene på Porsgrunnsgade”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

“I Venstre mener vi, at det fortsat vil være konfliktfyldt at placere en moske i et boligområde, og derfor stemte vi sammen med DF og Fælleslisten for at der skulle laves lokalplan, der præciserer at det er et boligområde og havde håbet, at vi i stedet havde været behjælpelige med at finde en bedre placering til foreningens religiøse aktiviteter”, siger han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

For tid tilbage spurgte SønderborgNYT formanden for udvalget, Aase Nyegaard, hvad hun mente om sagen.

“Jeg mener, at bygningen skal anvendes som beboelse”, sagde hun.

 

15. maj 2024 112, Nordborg

Knallertkører sigtet for narkohandel

15. maj 2024 112

Tirsdag standsede politiet en 30-årig mand fra Nordborg, som kørte på en ulovlig knallert i Sønderborg. “Knallerten kørte 49 kilometer i timen og betjentene tjekkede den 30-årige mand med narkometer. Det gav udslag for kokain, så han blev anholdt”, siger Martin Hess Pedersen fra det lokale politi. I forbindelse med anholdelsen tjekkede politiet knallertkørerens lommer. […]

Læs mere...