Sol og Strand har ansat ny ejerrådgiver

Henrik Høi og Per Clausen. Pressefoto
Henrik Høi og Per Clausen. Pressefoto
13. september 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Feriehusudlejerne i Sol og Strand lægger an til at erobre nyt land – og det sker med en ny markant Sønderborg-profil på holdet.

Per Clausen, der både har en fortid i feriehusbranchen og i byggeindustrien i hele Sydjylland, er ny ejerrådgiver på Sol og Strand bureau på Als. Dermed styrker Sol og Strand den tætte kontakt til de lokale sommerhusejere.

Det fortæller Henrik Høi, der er chef på Sol og Strand-bureauet på Als.

Med ansættelsen af Per Clausen som ejerrådgiver på det nye domicil i Sønderborg får Sol og Strand en stærk rådgiverprofil.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Per Clausen har lige den profil som vi søgte. Han kender feriehus-branchen, han er sønderjyde og så kan han give gode råd til husejerne med hensyn til nybyg-tilbyg – samt generel optimering af sommerhuse”, siger Henrik Høi i en pressemeddelelse.

”Per Clausen har siden sin elevtid hos Sønderborg Trælast og frem til nu beskæftiget sig med salg og rådgivning til byggeindustrien. Dette både som intern og ekstern sælger. Han kender også en hel del til feriehusbranchen, fordi han har været ejerrådgiver i en periode på seks år”, siger bureauchef Henrik Høi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Per Clausen selv glæder sig over at være tilbage i feriehusbranchen.

”Nu skal jeg lige bruge nogle dage på kontoret i Sønderborg for at få lært de interne arbejdsgange. Der er noget it som skal op at køre, og når det er overstået, er det meningen at jeg skal rundt i området og se de huse, som udlejes gennem Sol og Strand”, siger han.

“Jeg vil sørge for at være synlig og især tilgængelig for husejerne. Min fornemste opgave bliver at gøre vores husejere endnu mere tilfredse – og det er til gavn for både gæster, husejere samt Sol og Strand”.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...