KV21: De sønderjyske kommuner skal udvide samarbejdet hen over grænsen

Der er bygget bro over grænsen

Der er bygget bro over grænsen

15. september 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Region Sønderjylland-Schleswigs afgående formand, Preben Jensen, efterlyser, at de fire sønderjyske kommuner tager større ejerskab i det grænseoverskridende samarbejde. Slesvigsk Parti er helt enig. Står det til det sønderjyske parti, skal de sønderjyske kommuner intensivere den politiske dialog på tværs af grænsen og stille de nødvendige ressourcer til rådighed.

Der skal også være en klar forankring i den kommunale forvaltning.

”Det er vigtig, at de sønderjyske kommuner fastholder og udvikler det grænseoverskridende samarbejde. Skal det lykkes os at forene samarbejdet med vores lokale fokusområder, så må kommunerne udvise en større interesse og levere en helhjertet indsats blandt vores politiske kollegaer. Det er derfor helt rigtigt set, at også kommunerne burde stille formanden, når det i turnusordningen er danskernes tur. Det vil skabe ejerskab og et større engagement. Det bakker vi op om”, siger borgmesterkandidat Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har de samme udfordringer og de samme mål, når vi for eksempel arbejder med bosætning, bæredygtighed samt børn og unge. Et proaktivt grænseoverskridende samarbejde er nøglen til, at vi kan fortsætte udviklingen hen imod en stærk og dynamisk region”.

Region Syddanmark er en del af det grænsenære dansk-tyske samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig.

De øvrige partnere omfatter på tysk side Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, og på dansk side Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Haderslev Kommune og Tønder Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover er det danske mindretal syd for grænsen, det tyske mindretal nord for grænsen samt delstaten Slesvig-Holsten en del af samarbejdet.

Samarbejdet har til formål at forbedre vækstvilkårene og den kulturelle sammenhængskraft i regionen bl.a. gennem styrkelse af de sproglige kompetencer og den kulturelle mangfoldighed.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...