Borgmesteren: Sygehussamarbejde blomstrer – og nu er ambulatorietorvet indviet

Foto: Sønderborg Kommune

Foto: Sønderborg Kommune

15. september 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag er det flotte nye ambulatorietorv på Sønderborg Sygehus blevet indviet – et bevis på, at ‘vores sygehus’ blomstrer efter nogle år i usikkerhed, skriver borgmester Erik Lauritzen.

Den udvikling  er ikke kommet af sig selv, vi søgte dialogen med Region Syddanmark i 2018 og vi har siden i den politiske styregruppe haft et velfungerende og konstruktivt samarbejde om at skabe udvikling og ikke afvikling på Sønderborg Sygehus.

Region og kommune er sammen om at udvikle sygehuset og særligt overgangene imellem sygehuse og center for korttidspladser, plejehjem eller borgerens egen bolig, skriver borgmesteren og en satellit af kommunens sundhedscenter er nu at finde på ambulatorietorvet på sygehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har styrket vores samarbejde med psykiatrien omkring de mest udsatte borgere- herunder en gensidig ‘praktikperiode’ for medarbejdere i både psykiatrien og på Hertughaven.

Vi har lavet en fælles indsats for spiseforstyrrelser og vi har sat et forsøg med udekørende psykiatriske teams i gang.

Der er en god dialog med de praktiserende læger og glæde os over, at de rekrutteringsproblemer man ser andre steder i regionen, ikke er noget der truer os lokalt. Der er sundhedshuse i Nordborg og Gråsten og aktuelt er der gode stærke kræfter i Augustenborg, som i dialog med kommunen arbejder på at realisere endnu et sundhedshus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune skal også i fremtiden være med helt fremme på sundhed, vi skal fortsætte vores stærke samarbejde med regionen, og vi skal i endnu højere grad involvere de frivillige organisationer og patientforeninger. Vi skal i de kommende år sætte øget fokus på pårørendeomsorg og pårørendeinddragelse, skriver Erik Lauritzen.

I samarbejde med regionen vil kommunen lave tiltag for at øge bosætning og tiltrækning af sundhedsfagligt personale allerede under deres studieophold på Sygehus Sønderjylland.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...