KV21 – Debatindlæg: Rettidig omhu og sund fornuft – uden ideologi

17. september 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådskandidat Søren Østergaard, Fælleslisten, skriver:

Den ideologiske debat mellem byrådskandidaterne Ellen Trane Nørby fra Venstre og Jørgen Jørgensen fra SF om frit valg eller ej, kører for fuldt tryk i de højere luftlag.

I Fælleslisten er vi mere optaget af at finde jordnære løsninger for borgerne. Løsninger der giver mening for borgerne og bygger på sund fornuft og rettidig omhu.

I debatten mener Jørgen Jørgensen, at Fælleslisten er løbet fra en aftale i forhold til de ældres frie valg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvfølgelig er Fælleslisten ikke det. Vi er stadig tilhængere af det frie valg, men vi er ikke fjernstyret til frit valg for enhver pris.

Vi hilser udlicitering af den kommunale ældrepleje velkommen, men efter vor opfattelse skal det også hænge økonomisk sammen. Det skal ikke fordyre ældreplejen at have en tredje leverandør.

I Fælleslisten er vi rigtig kede af at Danske Diakonhjem ikke er leverandør til ældreplejen mere, for vi tror virkelig at de gør et godt arbejde. Men 2,7 millioner ekstra kroner blot for at have en valgmulighed mere, er faktisk mange penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Fælleslisten er vi ikke sekteriske og bakker sager op bare fordi ’sådan gør vi hos os’. Ideologisk principrytteri hører ikke hjemme i Fælleslistens værktøjskasse.

Vi vil forbeholde os retten til at træffe beslutninger fra sag til sag og gøre det, der tjener borgerne bedst i vores kommune– også når vi opdager nye aspekter i en sag.

Det er ikke at løbe fra aftaler som påstået af Jørgen Jørgensen, det er rettidig omhu.

 

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...