Tag med på et tre-dages introkursus for enhver som vil opleve naturen

18. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når man vil hente oplevelser i naturen og nyder at tage afsted en hel dag – eller i flere dage – så bliver det en større oplevelse, når man har styr på alt det med grej og hvordan man kommer gennem turen på den letteste og mest oplevelsesrige måde. Og Outdoor i Centrum er klar med et basis-kursus, der løber over tre dage.

“Kurset holdes fra den 8. til den 10. oktober og det bliver med to vinkler, så der er noget for børnefamilier, der gerne vil ud i naturen og der er noget  for vandrere, der vil ud med rygsækken”, siger Dea Larsen fra Outdoor i Centrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil fortælle om påklædning fra yderst til inderst og om sko og støvler”, siger Dea Larsen til SønderborgNYT. Hun fortæller, at deltagerne også lærer – helt uden problemer – at slå et telt op. Lærer, hvad man skal have med af kogegrej, madvarer og så videre.

“Vi viser, hvordan en rygsæk skal pakkes og hvad der skal i den. Det er vigtigt at have alt det med, som man skal bruge – men lige så vigtigt er det, at der ikke er mere end det”.

Deltagerne får også lært, hvordan man tænder bål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dea Larsen fortæller videre, at på kurset skal man ud og gå.

“Men ikke mere end fem-seks kilometer om dagen”.

Der kommer en intro til tarps, som minder om en presenning og kan bruges som telt. Tarps må man stille op overalt i naturen – det samme gælder ikke med telte.

“Der er ikke lynlås i en tarps og derfor er den ikke et telt, så der er andre regler”.

Du kan melde dig til i butikken i Perlegade eller finde kurset i Outdoor i Centrums webshop.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...