Læserindlæg: Tak til sygehusets afdeling M42

19. september 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Tina Schmatz, Sønderborg,  skriver:

Midt i august bliver min kære far indlagt efter et besøg fra akutteamet. Høj feber, højt infektionstal og bevidsthedspåvirket. Efter en masse undersøgelser på forskellige afdelinger, finder man ud af at han har en lungebetændelse.

Han bliver flyttet til M42, lungemedicinsk afdeling, på Sønderborg Sygehus.

Fem dage efter skal min far have foretaget en bronkoskopi på Dagkirurgisk, fordi man ikke kan få hans infektionstal ned på trods af forskellige antibiotika.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under bronkoskopien bliver min far rigtig dårlig og vi bliver ringet op og bedt om at komme op til ham.

Det syn vi møder på Dagkirurgisk er tre læger og flere sygeplejersker omkring ham. De har fuldstændig styr på situationen og det vurderes, at han er stabil nok til at komme tilbage på afdeling M42.

Min mor og jeg har siddet ved min far så ofte det var muligt under hele indlæggelsen, men når vi ikke kunne være der, følte vi os i trygge hænder. Lægerne og sygeplejerskerne formåede, på trods af massiv travlhed, at være nærværende, kærlige, opmærksomme og ikke mindst faglige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dommen fra bronkoskopien kom: Min far havde fået legionærsyge.

Da det rette antibiotika blev fundet, fik min far det hurtigt bedre og er i dag udskrevet helt og er i bedring.

Min familie og jeg er mere end taknemmelige for den behandling både min far og os som pårørende fik.

Tak for at have reddet min far.

17. maj 2024 Augustenborg, Kultur

Oplev danserne fra Den Kongelige Ballet

17. maj 2024 Augustenborg

Den Kongelig Sommerballet besøger igen Augustenborg Slotspark. Det sker  den 11. juni klokken 19. Konceptet er, som det plejer: Gratis entre, alle er velkomne – især dem, der har aldrig har været til ballet – man må gerne komme i god tid og medbringe picnickurven, skriver Sønderborg Kommune, som er lokal arrangør. Kulisserne er nok […]

Læs mere...