Arkitekturen fejres i Ahlmannsparken – og du kan være med

Huset er kandidat til at modtage prisen
Huset er kandidat til at modtage prisen
22. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Borgerne er inviteret med til en spændende eftermiddag i arkitekturens tegn mandag den 4. oktober i Ahlmannsparken i Gråsten fra klokken 16:30. Her præmierer Sønderborg Kommune smuk bygningskultur og spændende lokale projekter, der lokker folk mere ud i naturen. Derudover er der oplæg om blandt andet Tøndermarsk-Initiativet og Naturpark Nordals.

Fejringen af Arkitekturens Dag sker med et festligt arrangement med spændende oplæg og præmiering af arkitektur, der er opført i løbet af det seneste år. Samtidig løftes sløret for Arkitektur- og Bevaringspolitikken, der netop er sendt i høring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festlighederne finder sted mandag den 4. oktober kl. 16.30-19 i Ahlmannsparken i Gråsten. At være med til Arkitekturens Dag er en gratis fornøjelse, men af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig.

Tilmeldingsfristen er på søndag den 26. september. Link til program og tilmelding finder du på Sonderborg.dk

Med Arkitekturens Dag og præmieringerne ønsker Sønderborg Kommune at inviterer borgerne til at rette opmærksomheden mod de initiativer, der er med til at gøre kommunen til et smukkere og bedre sted at opholde sig. Derfor indførte Sønderborg Kommune sidste år kategorien: Borgernes Favorit.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igen i år kan borgerne stemme på deres favorit blandt de indstillede projekter.

Afstemningen foregår på Sonderborg.dk

 

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...