Hertugblomster viser unikke bårebuketter på en udstilling i Augustenborg Slotskirke

30. september 2021 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag fra klokken 16 og frem til klokken 19 kan du opleve en meget speciel blomsterudstilling i Augustenborg Slotskirke, hvor Iben Gadeberg Christensen fra Hertugblomster i Augustenborg viser sin fagprøve for dem, der kigger indenfor.

“Når man binder bukketter til begravelser, så kan det gøres meget personligt, så udsmykningen af kisten siger noget om det menneske, der tages afsked med”, siger Iben Gadeberg Christensen til SønderborgNYT.

Samtidig viser hun de nyeste blomsterbindings-teknikker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når jeg har valgt begravelsesbuketter til min fagprøve, så er det for at vise, at vi kan meget mere end det, som man ser, når man Googler sig frem til billeder af bårebuketter”, siger hun.

Der kan laves meget unikke buketter.

“Det kan for eksempel gøres ved at integrere nogle ting i buketten. Hvis det eksempelvis er en, som var glad for at fiske, der er gået bort, så kan der tages lidt fiskenet eller måske en spinner med i buketten”, siger Iben Gadeberg Christensen.

Der deltager også bedemænd i Iben Gadeberg Christensens fagprøve, så man kan også se et udvalg af kister.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu er det muligt at blive lagt i en miljøkiste og blive begravet klimarigtigt”.

Iben Gadeberg Christensen håber på, at rigtigt mange vil komme på besøg i Slotskirken.

“Så kommer de til at se, at en begravelse også er en blomsteroplevelse – og blomster hjælper på stemningen, når der er en pårørende, der skal begraves eller bisættes”

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...