KV21 – Debatindlæg: Sønderborg Kommune ignorerer lystfisker-turismen

30. september 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Jens Liebe-Lindgreen, Konservative, skriver:

Det lader til at Sønderborg Kommune fuldstændig overser de indtægtsmuligheder, der er fra turister, som kommer til vores dejlige kommune for at fiske og det skal der gøres noget ved.

Hvis vi kigger til Fyn, så har kommunerne et samarbejde der hedder ‘Havørred Fyn’ og via det samarbejde gøres der meget for at forbedre vandløbene og fjerne spærringer og samtidig udsættes der årligt omkring en halv million stykker yngel, som gør, at der er en stor bestand af havørreder i det kystnære hav omkring Fyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

En undersøgelse fra 2013 viser, at erhvervslivet på Fyn har knap 40 årsværk baseret på en årlig omsætning på knap 60 millioner kroner. Det tal indeholder godt 55.000 overnatninger fra de havørredfiskende turister – som tilbringer nætterne på hoteller, vandrehjem og campingpladser. Det oplyser Dansk Videncenter for lystfiskeri.

Hvis vi nedskalerer det til en størrelse, der passer til Sønderborg Kommune med 250 kilometer kystlinje mod Fyns cirka 1.150 kilometer, så vil det betyde en omsætning på omkring 13 millioner kroner og cirka 12.000 overnatninger, som Sønderborg Kommune går glip af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vores kommune virkelig mener det seriøst, at turisme skal være en af de primære indtægtskilder i yderområderne i vores kommune, bør de komme på banen nu og investere de penge, det vil koste årligt at udsætte yngel og pleje vores vandløb, så vi kan få lystfiskerturismen op og køre på fuld skrue.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...