Knap 400 til reception hos Fysio Performance 360

3. oktober 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag havde Fysio Performance 360 slået dørene op, så enhver der havde lyst, kunne kigge indenfor og se, hvilke behandlinger og hvilke velværetilbud, der er på hylderne. Og det tilbud var der knap 400 mennesker, der tog imod og de fik en fornøjelig time eller måske to.

“Til børnene var der hoppeborg, sodavand og slushice og derudover havde vi besøg af Jesper og hans pølsevogn”, siger fysioterapeut Martin Prokopek, der sammen med fysioterapeuterne Jesper Jauert og Sanne Menzer – klar til at tage imod mennesker, som har brug for behandlinger, vil opleve mere velvære eller recovery.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fysio Performance 360 er det eneste sted på Sydals, hvor der tilbydes fysioterapi. Der er, ifølge Martin Prokopek, to steder på Nordals og 8-9 stykker i Sønderborg.

“Her hos os giver vi os god tid til de mennesker, som kommer for at få behandlinger og så har vi teknologi, som kan mere end vi kan med vores hænder, hvilket betyder, at der er brug for færre behandlinger”, siger Martin Prokopek til SønderborgNYT. For idrætsfolk betyder det, at de kommer hurtige i gang efter deres småskader.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover individuelle forløb, så vil Fysio Performance 360 også tilbyde holdtræning, hvor der højst er otte på et hold.

“Når der ikke er flere end otte, så kan vi hjælpe dem alle til at opnå gode resultater”.

I en verden hvor tid er penge, så kan det virke lidt pudsigt, når Martin Prokopek siger, at han og de to øvrige i klinikken giver sig tid.

“Prisen for en behandling er lidt højere end andre steder, men til gengæld skal der ikke så mange behandlinger til og derfor er det i sidste ende billigere for vores klienter”, siger Martin Prokopek, som blev selvstændig for bedre at kunne hjælpe andre til at få det bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...