Underholdende aften i selskab med Rikke Thomsen

7. oktober 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften gav Rikke Thomsen koncert i Kværs Forsamlingshus og det var første gang bestyrelsen satsede på en musikaften.

“Der er stort set udsolgt og jeg tror, der kun er to pladser ledige”, sagde Finn Petersen fra bestyrelsen. Han fortalte, at det nye forsamlingshus blev færdig i 2019 og så satte Coronaen en stopper for alt det liv, som huset skulle rumme.

“Indtil videre har vi haft bankospil og det er godt besøgt, men vi vil også gerne have musik. Og lige nu arbejder vi på det næste arrangement”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rikke Thomsen havde set frem til, at komme til Kværs og spille for tæt ved 100 lokale, der har legende let ved at forstå hvert et ord i hendes sange.

“Det er altså dejligt at spille på hjemmebane og her forstår alle, hvad jeg synger”, sagde Rikke Thomsen til SønderborgNYT. Inden koncerten kunne gæsterne få sig en ringrider – og den mulighed havde Rikke Thomsen også benyttet sig af.

“Jeg har lige været i København og spille og i det rum, som vi fik til at slappe af i, der lå to müslibar og en banan – her er der ringridere”, sagde hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rikke Thomsen fortalte, hun er vokset op i Blans.

“Det er det skønneste sted, når man er barn og man kunne bare slå sig løs ved stranden i Ballebro, lege på boldbanen eller tage i skoven. Men som teenager var Blans verdens kedeligeste sted. Så kedeligt at det var et højdepunkt, hvis man skulle med sine forældre i A-Z”.

Som de fleste andre, så er Rikke Thomsen konfirmeret.

“Og jeg husker, da vores lærer – kort tid inden konfirmationen – kom ind i klassen og sagde, at på vores blå mandag, der kunne vi gøre lige nøjagtig, hvad vi havde lyst til. Vi skulle bare give den gas, fordi forældrene var klar til at køre os hvor som helt vi ønskede”, sagde Rikke Thomsen og afslørede, at de 11 elever i klassen tog i Kolding Storcenter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fik også fortalt, at i Blans, der kommer man hinanden ved.

“Og en dag kom konen fra huset overfor over til mor og sagde, hun skulle snakke med hende. Vi skulle se at få klippet hækken, som var blevet så høj, at hun ikke kunne se, hvad vi lavede”.

Den 22. oktober kommer der en ny plade med Rikke Thomsen og den er igen på synnejysk.

“Singlen har allerede været i radioen på P4 og det var sjovt at høre studieværten sige, at jeg sang om en hund. Han havde fanget ordet ‘vausen’ og det er jo noget helt andet”, sagde Rikke Thomsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...