Grænsehandel: Kom og få bilen fyldt op med bestilte varer

Arkivfoto

Arkivfoto

20. september 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Grænsehandel og nethandel med dagligvarer bliver nu kombineret af firmaet Gpris.dk. Her kan kunderne bestille varer, som de senere kan hente syd for grænsen, hvor medarbejdere har pakket dem og står klar til at stille dem ind bag i din bil.

Bag den nye netbutik står Allan Filbert, som oprettede Grænseguiden for at skabe en overskuelighed over priserne på dagligvare syd og nord for den dansk-tyske grænse. Grænseguiden blev solgt til JydskeVestkysten. Allan Filbert har tidligere været indkøbschef i Fleggaard koncernen, så han har en solid erfaring med grænsehandel.
Artiklen fortsætter under annoncen

Det nye firma består af et lager i Harreslev, hvor kunderne kan hente de varer, som de bestiller på Gpris.dk.

Firmaet har begrænset omkostningerne mest muligt. Det har alene ansat medarbejdere til indkøb, drift af hjemmesiden og pakkere, der læsser de bestilte varer ind i kundernes biler, når de kommer til lageret. Både butikspersonale og tilbudsaviser er sparet væk.

Allan Filbert arbejder for at få faste, lave priser på alle varer, så forbrugerne får fuld gennemsigtighed i priserne. Vareudvalget er ikke kæmpestort og det er heller ikke ambitionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se hjemmesiden her: http://www.gpris.dk/

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...