KV21- Debat: Slesvigsk Parti kæmper fortsat for anderledes oplevelser af naturen

28. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Borgmesterkandidat Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, skriver: 

Flere og flere kommuner vil gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Det er godt.

Sønderborg Kommune giver også mere plads til planter og dyr og lægger blandt andet ud med en anderledes og mere ‘vild’ drift af konkrete arealer – Jeppesdam, Bosager og Tandsbjerg i 2020, Kathrinelund i 2021,  Skovglimt, Skovbrynet og Skydebanestrand i Sønderborg, samt Skovhøj og Toftehøj i Hørup i 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede i 2017 havde Slesvigsk Parti projektet ‘Vild med vilje’ med sig til forhandlingsbordet og pegede netop på disse områder. Ambitionen var at skabe højere biodiversitet og styrke kvaliteten af naturen og det er fortsat vores mål at give plads til planter, dyr og anderledes oplevelser i naturen dér, hvor folk bor og arbejder, og hvor børn leger.

Vi vil beskytte vores unikke naturlandskaber, og lade vores unikke naturområder om muligt forblive uberørt. Men der skal mere til;  vi skal i stigende grad knytte vores naturområder sammen for at give planter og dyr mulighed for en uforstyrret udvikling og planlægge med vilde naturområder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan kan Sønderborg score langt højere på naturkapitalindekset og komme på det nationale biodiversitetskort. Og vi skal fortsat inspirere alle til at spærre øjnene op og gå på opdagelse i vores enestående natur ved for eksempel Nybøl Nor, Broagerland eller Nørreskoven.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...