KV21 – Debat: SOSU-uddannelse – hvor skal eleverne komme fra?

28. oktober 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Faisal Shojai, Radikale Venstre, skriver: 

Det er glædeligt, at Socialdemokratiet i Sønderborg nu sætter gang i uddannelsen af flere SOSU-hjælpere. Det vil vi som radikale gerne være med til at bakke op om både kommunalt og regionalt.

For nye tal fra FOA viser, at Sønderborg Kommune vil mangle 500 medarbejdere i plejesektoren i 2028. Det er betydeligt flere end de fleste andre kommuner i Region Syddanmark.

Problemet med Socialdemokratiets forslag er imidlertid, at det er overordentligt vanskeligt at tiltrække studerende til uddannelsen. Således er der allerede nu en meget begrænset opmærksomhed for erhvervsuddannelsen indenfor omsorg, sundhed og pædagogik. Det gælder også indenfor de politiske partier, som ikke har vist uddannelsen nævneværdig interesse. Vi vil derfor opfordre til, at uddannelserne kommer meget mere i fokus både under og efter et valg.

Artiklen fortsætter under annoncen

For der skal gøres meget mere for at tiltrække studerende. Desuden skal der frem for alt gøres en markant større indsats for at fastholde medarbejderne i ældreplejen, end det er tilfældet i Sønderborg Kommune.

FOA har en løsning. Fagforeningen foreslår, at seniorer i faget kan gå 80 procent ned i arbejdstid med 90 procent løn og 100 procent pensionsindbetaling.

Vi mener også, at Sønderborg Kommune skal se uden for kommunegrænsen og at lade sig inspirere af, hvad andre kommuner gør. Således har man i Frederikssund Kommune ansat unge til at skabe aktiviteter for de ældre på to omsorgscentre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er med til at give de unge mulighed for at indtænke plejesektoren i et fremtidigt job og se værdien ved at være sammen med ældre.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...