KV21: Ministrene Jesper Petersen og Dan Jørgensen var på besøg

2. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag morgen var uddannelsesminister Jesper Petersen på besøg i socialdemokraternes valgbutik på Rådhustorvet, hvor han hilste på familie og på partikammerater.

“Ja, Didde Lauritzen er jo min kusine”, sagde ministeren til SønderborgNYT og tilføjede, at han var kommet for at snakke uddannelser med borgmester Erik Lauritzen.

Borgmester Erik Lauritzen fortæller til SønderborgNYT, at ledende ministre og andre gode folk fra partitoppen er på vej rundt i landet for at bakke op om byrådskandidaterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han og Jesper Petersen besøgte SDU, hvor samarbejdsgruppen var samlet.

“Vi fortalte Jesper Petersen om planerne for flere uddannelser i vores område”.

Senere på dagen kom klimaminister Dan Jørgensen også en tur til Sønderborg – og fordi han kom med meget kort varsel, så foregik besøget i valgbutikken.

“Vi snakkede om ProjectZero og om, hvad regeringen kan gøre for at hjælpe kommunerne med at reducere CO2-udledningen”, siger borgmesteren.

Han fortalte, der også blev talt om de kommende vindmøller i Lillebælt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ministeren kunne fortælle, at når det gælder vindmøllerne i Lillebælt, så arbejdes der videre efter de gamle regler”, siger Erik Lauritzen og forklarer, at det betyder, at vindmøllerne ikke dømmes ude på grund af ny lovgivning.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...