Venstres Rasmus Banke føler sig ikke sikker på en plads i byrådet

16. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Mens der tælles stemmer på de 17 valgsteder er Rasmus Banke i cafeen på Sønderskov-Skolen, hvor han følger valget sammen med en masse gæster og andre politikere.

“Det har været spændende at være med i valgkampen, men der var ikke noget overraskende ved det”, siger Venstre-kandidat Rasmus Banke til SønderborgNYT.

Og så mener han alligevel, at noget har overrasket.

“Jeg var sammen med andre Venstre-kandidater og det var nogle friske mennesker, som har et stort engagement. Og så har jeg mødt mange spændende mennesker, som bare er i andre partier”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rasmus Banke tvivler stærkt på, at han kommer med i Byrådet, men skulle det ske, så er han parat til at tage en tørn i ethvert udvalg.

“Min styrke ligger mest indenfor teknik og derimod erhverv eller teknik- og miljø – og så vil det nok ikke være det smarteste at være i de udvalg. Men Børne- og Uddannelsesudvalget eller måske Socialudvalget vil også være rigtigt fint”, siger Rasmus Banke.

Hvis ikke Rasmus Banke kommer i Byrådet, så overvejer han stille op igen – og det kan blive til kommunalvalget om fire år – eller måske også folketingsvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen