Debat: Varme hænder til hjemmeplejen findes gennem et bedre arbejdsmiljø

25. november 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Sönke Büsen, Sønderborg, skriver:

Der mangler varme hænder i hjemmeplejen og jeg har da to, ja også et varmt hjerte hvis det skal være.

Jeg kan godt lide at hjælpe folk, som vil hjælpes og gi’r gerne en hånd ekstra.

Problemet for mig er ikke selve det fysiske arbejde eller de udfordringer, der kan opstå, når man arbejder med at hjælpe ens medmennesker.

Det som gør, at jeg holder mig til et deltidsarbejde, som jeg nu har gjort i over 15 år, det er det bløde arbejdsmiljø og de udfordringer, der opstår blandt kollegaer og et arbejdsmiljø der – når det kommer til stykket – er præget af konfliktskyhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et miljø hvor tingende for roens og fredens skyld fejes ind under gulvtæppet og at den, som peger på problemet, opfattes som problemet.

Og jeg er træt af kolleger, som har et kronisk behov for at iscenesætte sig selv eller lider af den forestilling at vide alt bedre. Og det er ikke kun mine egne erfaringer, jeg henviser til.

Livet er bare for kort til at stå model til det.

Så det er ikke bare et spørgsmål om løn og fysisk arbejdsforhold. Men har man en virksomhedskultur, der grunder i respekt og en professionel måde at formidle viden, så – ja, jeg har nogle varme hænder, ikke kun mellem jul og nytår men også mellem nytår og jul. Og det har flere andre også.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...