KV21 – Debat: Kan det nyvalgte byråd mon aftale ikke at bruge valgplakater i fremtiden?

Privat foto

Privat foto

27. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Tidl. byrådskandidat Søren Østergaard, Fælleslisten, skriver: 

Plakater er en fast bestanddel af valgkamp. Ikke alle, nok meget få, synes de pynter og angiveligt rykker de ikke meget. Dog erkender jeg, at de er en del af valget.

Men nu er det forbi og som jeg kommer rundt, finder jeg efterladte strips i lygtepæle og på jorden mange steder. Selvfølgelig rydder jeg op i det små efter ‘kollegerne’, men for hver gang hælder jeg mere og mere til at stoppe opsætning af valgplakater i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til alle de valgmøder jeg har deltaget i, har alle uden undtagelse bekendt sig til det klimavenlige. verdensmålene og Sønderborg som verdens-etter. Store tanker. Til samme møder har jeg dog ind imellem gjort mig til talsmand for, at hvis man kun tænker stort, får man ikke den enkelte borger med.
Og når den enkelte borger ser, at de politikere, der var helt fremme på miljø-beatet for kort tid siden, bare smider om sig med plastic, kan det være svært at komme i mål.

Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælleslisten vil foreslå, at partierne i byrådet der jo ellers er enige om mangt og meget, også kan blive enige om at forbyde valgplakater til kommende kommunalvalg.

Når nu Sønderborg skal være i front, kunne man passende markere sig også i det små og stoppe plast-svineriet i forbindelse med kommunalvalg.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...