KV21: Byrådets konstituering er på plads

3. december 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev der igen forhandlet om konstitueringen i det byråd, som tager over fra årsskiftet – og om det bliver en flertalsgruppe, som består af alle byrådets partier eller om alene af Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti og Enhedslisten, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige får rollen som opposition, bliver afsløret på et pressemøde fredag middag.

Det er Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, som har givet sig selv rollen som brobygger – og gennem hele valgkampen har Ellen Trane Nørby fra Venstre sagt, at hun går ind for et bredt samarbejde i byrådet, hvor partier skal have den indflydelse, som deres mandater berettiger til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skulle også have været konstitueringsmøde tirsdag, men det blev flyttet til torsdag.

“Der er stadig en del knaster og vi har brug for mere betænkningstid”, sagde borgmesteren til SønderborgNYT tirsdag aften. Og på pressemødet viser det sig, om knasterne er forhandlet væk eller om de er for store.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...