Infospots bliver stående et par år mere

5. december 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

11 infoskærme i Sønderborg Kommune, hvor turister kan søge efter for eksempel spisesteder, butikker, forslag til oplevelser, ture i naturen og meget mere, bliver stående i foreløbig to år mere. Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme har sagt ja til at støtte og dermed sikre, at Destination Sønderjylland og de involverede aktører fortsat drifter infospotsene, skriver Sønderborg Kommune.

”Vi har fået god feedback på infospotsene, og jeg synes, at 100.000 søgninger er meget fint, når man tænker på, at Coronaen jo også har ramt turismen. De fleste erhvervsdrivende, som huser spotsene, fortæller, at brochurer, infoskærmene og den personlige betjening tilsammen udgør et godt tilbud, som de får god respons på. Nu sikrer vi 11 spots i foreløbig to år mere, og så må Destination Sønderjylland, som nu varetager turismeindsatsen i Sønderborg Kommune, evaluere løsningen i forhold til fremtiden”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi synes, skærmene har været et godt tiltag, og at antallet af klik bekræfter det. En stor fordel er jo, at skærmene de fleste steder er placeret dér, hvor folk i forvejen køber ind, og at skærmenes ”åbningstid” dermed også er lige så fleksibel som de butikker, de står i. Destination Sønderjylland driver i forvejen en række turistinfospot i kommunen, så det er naturligt, at de i forbindelse med vores nye aftale med dem overtager opgaven med den aktørdrevne turistservice”, siger næstformand Jesper Kock.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...