Køkken- og restaurantchef går fra Marina Fiskebæk

3. oktober 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Køkken- og restaurantchef på Marina Fiskenæs i Gråsten har efter kun et halvt år sagt sit job op og er nu sygemeldt. En arbejdsuge på mellem 50-60 timer var mere, end Morten Hvid kunne holde til. Det skriver Fagbladet 3F.

– Jeg har været i branchen i 20 år, men jeg har aldrig nogensinde været udsat for lignende arbejdsforhold, som der er på Marina Fiskenæs, siger 41-årige Morten Hvid til 3F.

Han har aldrig har fået en krone i overarbejdsbetaling, fordi der i hans kontrakt står, at alt arbejde ud over de 37 timer er vederlagsfrit. Lønnen lå på cirka 20.000 kroner eksklusiv pension.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fagbladet 3F har tidligere talt med og skrevet om fire unge mennesker, der, mens de var under 18 år, serverede alkohol, havde mange lange vagter og arbejdede alene sent om aftenen på Marina Fiskenæs. Morten Hvid bekræfter de unges historie.

Fagbladet 3F har i flere omgange forsøgt at komme i kontakt med ejeren af Marina Fiskenæs, Martin Iversen og direktøren Sandi Müller. De har ikke svaret på henvendelserne.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...